Dansk filosof advarer: Vi skal genoptræne evnen til at tænke selv — AI tager over

Vi bruger AI til alt fra at finde kærlighedsrådgivning til at spille bedre i multiplayer-spil. Men hvad sker der med vores evne til selvstændig tænkning, når vi overlader beslutningerne til en algoritme? Filosof Pia Lauritzen advarer om konsekvenserne — og det er et spørgsmål der rammer gaming-kulturen særligt hårdt.

DR bringer et interview med Lauritzen, der bl.a. fokuserer på unges afhængighed af AI-svar på følelsesmæssige og sociale spørgsmål.

Hvad sker der med gamerne?

Gaming-fællesskabet er et af de mest AI-mættede miljøer der findes. AI-bots i single player, AI-coaches i esport, AI-opponents i skak og strategi — og i stigende grad AI-assists der hjælper spillere med at "vine" i konkurrencemiljøer.

Er det et problem? Det afhænger af hvad man spiller for. Hvis gaming er underholdning og afstresning, er AI-assistance en service. Men hvis gaming er en arena for kognitiv skærpelse — reaktionsevne, strategisk tænkning, problemløsning — risikerer AI-afhængiggørelse at underminere selve formålet.

Lauritzens pointe om selvstændig tænkning

Lauritzen argumenterer at vi er ved at miste evnen til at tolerere usikkerhed og træffe egne beslutninger. Når AI altid kan give svaret — i spillet, i kærlighedslivet, i arbejdet — holder vi op med at øve os i at tænke selv.

I gaming-termer: Hvad sker der med den spillers taktiske intuition, der altid har en AI der fortæller ham hvad han skal gøre næste? Bygger han færdigheder — eller vænner han sig af med at bruge sin hjerne?

Anbefalingen: Træn som atleter

Lauritzens råd er enkelt: Vi skal se selvstændig tænkning som en muskel der kræver træning. Det betyder bevidst at vælge svære situationer uden AI-assistance, vænne sig til at sidde med usikkerheden, og øve os i at stole på egne vurderinger.

For gamere: Prøv at spille en sæson uden AI-coach. Fejl og lær. Det er der du virkelig rykker dig.