Super Mario Galaxy-filmen er en sukkerglaseret referenceballade uden substans

Nintendo har gjort det igen. Super Mario Galaxy-filmen følger slavisk sit forløber, og det er lige dele dekadent og tomt. Ifølge Kotaku er dette en film, der ikke rigtig handler om noget, når man trækker alle de flashy referencer væk.

En nostalgimaskin uden hjerte

Det hele lyder som en dårlig ide på papiret og bliver ikke bedre på lærredet. Filmen baserer sig på en strategi, hvor man konstant bombarderer publikum med callback'er og easter eggs til gamle Mario-spil. Men det er som at spise tre kilo godtpakker uden at få ordentlig mad – det mætter ikke, og man bliver dårlig bagefter.

Fortsættelsen følger stort set præcis samme opskrift som den første film, hvilket betyder at innovation ikke er ordet, man ville bruge. Det er som at Nintendo har sagt: "Hvad hvis vi bare gjorde det samme igen, fast med mere glitter?" Og ja, der er faktisk meget mere glitter.

Hvor er fortællingen?

Det værste er, at der slet ikke rigtig er en historie at tale om. Når man fjerner alle de små nicotine-tips til fans og de nostalgiske citater, er der ikke særlig meget tilbage. Ifølge Kotaku er det simpelthen en tom skal, pakket ind i en regenbuefarvet gave.

For de casual filmgængere, der ikke er vokset op med Mario-spilene, må det hele virke som fuldstændig volapyk. Og for os hardcore-fans? Jo, det krøllet lidt tæer at se Donkey Kong for 0,3 sekunder, men det gør ikke manglen på dybde bedre.

Som det ser ud, er Super Mario Galaxy-filmen et perfekt eksempel på at nostalgi alene ikke kan bære en film. Man kan ikke leve af referencer alene – selv ikke når de er fra nogle af verdens mest elskede spil.