Games Denmark: EU's Kids Act mangler nuancer om spil

Australien har allerede indført et omdiskuteret forbud mod sociale medier for børn under 16. Storbritannien og Danmark bakser med lignende lovgivning. Og nu har EU også meldt sig ind i kampen med EU Kids Act.

Den omfattende lovpakke, der blev introduceret af Europa-Kommissionen i slutningen af september, begrænser unge under 15 års adgang til sociale medier, mens der for børn under 13 er tale om et noget nær totalforbud. Samtidig stiller Kids Act krav til sikkerhedsfunktioner og forbyder visse former for vanedannende design.

De strammere retningslinjer rammer dog ikke kun sociale medier. AI-sprogmodeller, videoplatforme som TikTok og YouTube, og online spil rammes også af lovgivningen - og særligt det sidste har ledt til debat i spilbranchen.

En af de organisationer, som har holdt øje med EU Kids Act, er Games Denmark, den danske brancheorganisation for spilbranchen. Men EU Kids Act var ikke den slags politiske opmærksomhed, organisationen havde håbet på, fortæller direktør Niels Wetterberg.

- Spil bliver uden tvivl det hårdest regulerede kulturprodukt. Tænk bare, hvis man skulle logge ind og aldersverificere sig, hver eneste gang man ville se en film på Netflix med en høj aldersgrænse. I andre kultursammenhænge overlader vi den slags beslutninger til forældrene, siger Wetterberg.

Han er ikke som sådan imod regulering på området, men savner flere nuancer i Europa-Kommissionens forslag, der langt hen ad vejen stiller de samme krav til sociale medier og spil.

- Vi har i lang tid sagt, at der er mange computerspil, som er til børn, men der er også mange, som er til mor og far. Det er en god samtale at have, også i forhold til aldersgrænser. Men jeg synes, man lidt får smidt det hele ind i en pærevælling og får gjort spil og sociale medier til en og den samme ting, siger han.

I alt nævner EU Kids Act spil 90 gange på lovforslagets 99 sider. Selvom begreberne nogle gange rodes en smule rundt, fremhæver Wetterberg, at der er gjort en indsats for at nuancere: - Kids Act er indtil videre nok det lovforslag, som gør den største indsats for trods alt at skille tingene lidt af.

Et af de steder, hvor loven bliver specifik, er i forhold til "videospilplatforme". I artikel 15, stk. 3 stilles krav om ekstra beskyttelse af mindreårige og forældrekontrolværktøjer. Den del af lovgivningen virker ifølge Wetterberg næsten skrevet som et juridisk missil rettet mod spiluniverset Roblox, hvor børn kan lave og prøve brugerskabte spil. Platformen er gentagne gange blevet beskyldt for ikke at sikre børns velvære, og alene i USA er der rapporteret tusindvis af tilfælde af seksuel udnyttelse af børn, der udspringer af interaktioner i Roblox. Artikel 15, stk. 2 kræver, at udbydere af onlinespil indfører beskyttelsesforanstaltninger, der forhindrer, at spillet bruges til at lokke mindreårige til kontakt på andre tjenester.

Men kravene gælder for alle spil, store som små - lovtekstens definition af "online spil" er så bred, at selv spil uden onlinekomponenter omfattes.

- Alle spil skal som udgangspunkt have en børnevenlig version, uanset indhold. Det havde været mere rimeligt, hvis loven kun gjaldt de spil, der havde de omtalte funktioner, eller rent faktisk var rettet mod børn. Man pålægger en masse selskaber væsentlige byrder, de ikke nødvendigvis kan møde. Eller det bliver i hvert fald dyrt, siger Wetterberg.

For at leve op til bestemmelserne skal spiludviklere blandt andet forholde sig til artikel 9 om tidsbegrænset adgang for yngre spillere, artikel 11 om datasikkerhed og artikel 12, der begrænser chatfunktionalitet. Wetterberg peger på, at EU Kids Act i sin nuværende form risikerer at ramme små og mindre ressourcestærke udviklere hårdere end tiltænkt.

- Der kommer helt sikkert med tiden nogle gode softwareløsninger til at hjælpe. Men det er en stor belastning, man sætter på en udvikler, der eksempelvis ønsker at lave et spil med simple funktioner som proximity voice chat. Den byrde har Minecraft og Roblox også, men den er forsvindende lille i deres budget i forhold til en lille udvikler på 10 mand, siger han og sammenligner med kritikken af GDPR for at være uforholdsmæssigt ressourcekrævende for mindre virksomheder.

Artikel 9 sætter desuden begrænsninger for "vanedannende design" gennem blandt andet et forbud mod notifikationer og fastholdelsesmekanismer. Wetterberg er skeptisk over for flere af formuleringerne, som han finder for vage, og savner et større fokus på spils positive egenskaber.

- Begrebet 'manipulerende design' er for mig dobbeltkonfekt, fordi design som udgangspunkt er manipulerende. Hvis jeg laver en trappe, er det fordi, jeg gerne vil have, du skal gå opad. 'Overdreven brug' er også et meget vagt begreb. Vi skulle hellere tale om kvalitet fremfor mængden af spilletid. Der er forskel på at læse en bog og bagsiden af Kelloggs-pakken. Jeg tror ikke, vi ville sige, man kan læse for meget Dostojevskij, siger han.

- Jeg ærgrer mig virkelig over, at vi bliver mudret sammen med sociale medier. Det er virkelig to forskellige ting. Jeg kan forstå motivationen bag lovgivningen, men jeg synes, det er den forkerte måde at gå til det på. Spil er grundlæggende noget helt andet end sociale medier.

Loven åbner dog op for en høj grad af selvregulering gennem artikel 17, der lægger op til et "adfærdskodeks for aldersvurdering og onlinespil", som kan baseres på eksisterende aldersklassificeringssystemer - en direkte reference til PEGI-systemet, der administreres af brancheorganisationen Video Games Europe. Fra 1. september introducerede PEGI nye retningslinjer med højere aldersvurderinger for blandt andet loot boxes (minimum PEGI 16) og fastholdelsesmekanismer (minimum PEGI 7 eller 12).

- Jeg håber, man kan gøre PEGI til rammen på indholdssiden. Det er en konstruktion, der har eksisteret i lang tid og også nu har reformeret sig selv. Med adfærdskodekset risikerer vi, at det bliver en helt ny proces med et helt nyt system, siger Wetterberg.

Der findes dog stadig uoverensstemmelser - blandt andet lægger lovforslaget op til, at log-in-streaks helt forbydes for børn under 15, mens PEGI ser mildere på praksissen og kun er vejledende. Spilindustrien venter nu et stort arbejde med at få indflydelse på loven, når den skal viderebehandles i Europa-Parlamentet frem mod en endelig vedtagelse.